
Natur, liv og kyst
Vi er en forening, der arbejder for at bevare og udvikle kyst- og fjordlandskabet omkring Fjaltring, Trans og Bovbjerg. Gennem fællesskab og aktivt engagement sikrer vi, at vores natur og livskvalitet bliver bevaret for fremtidens generationer.
Det arbejder vi for
Vi ønsker at være en tydelig og konstruktiv stemme for vores område.
Vi er for udvikling – men imod, at landdistrikterne bliver "Det vilde vesten”, hvor store industrielle projekter bare får lov at sætte dagsordenen uden tilstrækkeligt hensyn til natur, landskab og mennesker.
Vi har meget at byde på som sted, at bo, leve, arbejde og besøge. Derfor engagerer vi os i debatter, deltager i høringer og går i dialog med myndigheder og andre aktører, så udviklingen sker med omtanke og lokal indflydelse.

Natur & biodiversitet
Vi vil værne om områdets natur og biodiversiteten så værdifulde levesteder og naturkvaliteter bevares for fremtiden.

Landskab & kulturhistorie
Vi vil værner om det karakteristiske landskab, områdets geologiske særpræg samt de fortællinger, der har formet os.

Livskvalitet & lokalsamfund
Vi understøtter lokalsamfundet, hvor udvikling sker med omtanke for mennesker og natur så området er attraktivt at bo og leve i.
Aktuelt
Seneste sag:
Øster Nørbyvej 36 - Udvidelse af svinebedrift
Der er stor opbakning omkring sagen.
Mange har indsendt høringssvar, og skrevet under på en fælles indsigelse mod udvidelsen.
Lemvig Kommune har meddelt, at de nødvendige godkendelser gives, og der er mulighed for at klage over afgørelsen frem til 10. september. Vi har søgt aktindsigt.
Tak til alle, der allerede har engageret sig, skrevet høringssvar, underskrevet og bidraget
Seneste nyt:
Indsendt klage over miljøgodkendelse
På vores vegne har Naturens Retshjælp i dag, den 10. september 2026, indsendt en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over kommunens miljøgodkendelse af udvidelsen af Øster Nørbyvej 36.
Da der er væsentlige forhold i sagen, som ikke er tilstrækkeligt belyst. Det er vigtigt for os, at en miljøgodkendelse af denne karakter træffes på et fyldestgørende grundlag, og at hensynet til miljø, natur og mennesker bliver vurderet grundigt.
Vi har fået uvurderlig og helt uundværlig hjælp fra Naturens Retshjælp. Deres faglige bistand, rådgivning og store engagement har været afgørende for, at vi har kunnet få belyst sagen og udarbejdet en grundig klageskrivelse. Det er vi dem meget taknemmelige for.
Ønsker du yderligere information om sagen eller klagen, er du velkommen til at kontakte os via mail.
STOP FOR UDVIDELSER - 23.09.2026
Regeringen indfører midlertidigt stop for ny svineproduktion.

